Fremleje og boligbytte
Hvornår kan jeg fremleje min lejlighed?
Du kan på eget ansvar fremleje din lejlighed i op til 2 år. Du skal dog dokumentere, at du flytter midlertidigt pga. enten:
- Studieophold
- Forretningsrejse
- Midlertidig ansættelse
- Sygdom
Arbejdernes Byggeforening skal godkende din fremleje.
Bemærk
Hvis du fremlejer din lejlighed, er det stadig dig, der har ansvaret for den, herunder:
- at huslejen bliver betalt
- at husordenen bliver overholdt
- at boligen ikke misligholdes
Hent ansøgningsskema til fremleje
Delvis fremleje
Du har altid ret til at lave en delvis fremleje. Der er tale om delvis fremleje, når du ønsker at dele din lejlighed med en person, som ikke er din samlever. Antallet af personer må blot ikke overstige antallet af beboelsesrum. Arbejdernes Byggeforening skal ikke godkende delvis fremleje.
Hvornår har jeg ret til at bytte min lejlighed?
Du kan bytte lejlighed med en anden, der også bor til leje. Du skal dog opfylde 3 krav:
- Du skal have boet i lejligheden i minimum 3 år
- Der må max bo én person pr. beboelsesrum
- Arbejdernes Byggeforening skal godkende bytteaftalen
Ved bytte skal I begge opsige jeres lejlighed. I den forbindelse gælder de samme regler, som ved en almindelig fraflytning mht. almindelig istandsættelse mm.
Hent ansøgningsskemaet til boligbytte
BL Damarks Almene Boliger har udgivet en pjece, som beskriver reglerne for boligbytte og fremleje. Læs pjecen her.