• +45 86 82 37 88

Afdelingsbestyrelse

Afdelingsbestyrelsen er valgt blandt afdelingens beboere på et afdelingsmøde. De varetager alle beboernes interesser i spørgsmål om afdelingens drift. Det er en unik mulighed for at sikre beboernes interesser i at skabe rammerne for det gode hjem.

Hvis der ikke er valgt en afdelingsbestyrelse, varetages afdelingens drift af organisationsbestyrelsen.

Arbejdet i afdelingsbestyrelsen

En af afdelingsbestyrelsens fornemste opgaver er at være bindeled mellem beboerne og administrationen, og være katalysator for de gode ideer og ønsker der opstår.

Rent praktisk betyder det, at afdelingsbestyrelsen sammen med administrationen undersøger rammerne og eventuelle økonomiske konsekvenser for beboernes ønsker. Herefter præsenteres forslaget på et afdelingsmøde, hvor det skal godkendes, inden det kan realiseres.

På afdelingsbestyrelsens møder drøftes afdelingens drift og der tages stilling til aktuelle spørgsmål – eks. om der skal laves sociale arrangementer. Afdelingsbestyrelsen udarbejder budgetforslag for afdelingen i tæt samarbejde med boligorganisationens administration.

Man skal ikke kunne noget bestemt for at deltage i bestyrelsesarbejdet. Det vigtigste er, at du repræsenterer de andre beboere.

Har du lyst til at få indflydelse?

Ønsker du at blive medlem af afdelingsbestyrelsen, skal du møde op på afdelingsmødet. Alle myndige personer kan stille op til afdelingsbestyrelsen i deres egen afdeling.
Afdelingsbestyrelsen vælges af - og i blandt - afdelingens beboere.

En afdelingsbestyrelse skal bestå af mindst 3 medlemmer. Antallet af medlemmer i afdelingsbestyrelsen er fastsat i vedtægterne. Der er ikke nogen øvre grænse for, hvor mange der kan sidde i en afdelingsbestyrelse. Dog skal en afdelingsbestyrelse bestå af et ulige antal medlemmer.
Afdelingsbestyrelsens medlemmer vælges for 2 år ad gangen og deres opgave er at tilse, at afdelingsmødets beslutninger bliver ført ud i livet. Afdelingsbestyrelsen tilser også, at der er god ro og orden i afdelingen og føres tilsyn med afdelingens drift.

Læs mere i pjecen: Afdelingsbestyrelsens arbejde

 

 

Referater

Afdelingsbestyrelsens dagsordner og referater offentliggøres under "Min afdeling".

Standard-skabelon til dagsorden og referat: Hent skabelon

 

WebZonen

Alle medlemmer af afdelingsbestyrelsen har adgang WebZonen hos Arbejdernes Byggeforening. WebZonen er en internet platform, hvor hver afdelingsbestyrelse har adgang til afdelingens råbalance og mail. 

Klik på linket for at logge på: WebZone for Arbejdernes Byggeforening 

 

Pjece

BL Danmarks Almene Boliger har lavet en fin pjece, hvor du kan finde mange gode informationer om det at sidde i en afdelingsbestyrelse.  

Klik på linket for at se pjecen: Ny i afdelingsbestyrelsen

Til tops