Status 3. kvartal 2025
Til orientering fremsendes nyeste status fra afdelingsmødet den 29. august 2025.
Arbejdernes Byggeforening har gennem mange år arbejdet med 8 afdelinger, der alle var omfattet af et helhedsplansprojekt.
Der er tale om afd. 2 (Ringgården), afd. 5 (Borgergade/Herholtsvej), afd. 6 (Møllevang, Kejlstrupvej), afd. 10 (Færgegården), Afd. 15 (Blomsterkvarteret), afd. 19 (Havfruen, Langelinie), Afd. 20/21 (Blåbær- & Tyttebærhusene på Arendalsvej).
Da regeringen i 2020 frigav midler til, at der i hele landet kunne gennemføres helhedsplansprojekter i de almene boligorganisationer, skulle Arbejdernes Byggeforening hurtig give tilbagemelding til Landsbyggeforening (LBF) om, hvilke afdelinger vi hos Arbejdernes Byggeforening, vurderede kunne iværksættes.
Dog forlangte LBF, at der var afdelinger, der skulle sammenlægges, hvilket betød, at afd. 5 og 6 blev lagt samme til afd. 5, og afdeling 20 og 21, blev lagt samme til afd. 20.
Organisationen tog derefter stilling til en prioriteret rækkefølge blandt de 6 afdelinger. Flere faktorer var i spil i denne vurdering, bl.a. afdelingens stand samt hvor mange genhusning, vi kunne håndtere.
Det blev herefter besluttet at starte op med helhedsplansprojekter i afd. 2 og afd. 20. Med baggrund i projekternes omfang skulle der kun ske genhusning af lejere fra Ringgården (141 lejemål).
Desværre blev vi i processen med renoveringsprojekterne ramt af Corona samt krigen i Ukraine, hvilket gav os store udfordringer, da projekterne blev væsentlige fordyret, og de måtte derfor udsættes.
I afd. 5 og afd. 15 er der ligeledes økonomiske udfordringer med at få projekterne til at hænge sammen, og vi afventer fortsat LBF tilbagemelding herpå.
Konklusion:
Da renovering af Ringgården desværre er blevet væsentlig forsinket, og endnu ikke er afsluttet, er det ikke muligt for os på nuværende tidspunkt at starte op på helhedsplansprojektet i Færgegården, da vi ikke kan håndtere genhusning af 141 lejemål samtidig med Ringgården.
Derudover kigges der fortsat ind i de økonomiske rammer for projektet i Færgegården.
Projektet er derfor sat på standby indtil videre.
Spørgsmål:
Flere lejere gav udtryk for, at de godt kunne tænke sig en tidsplan. Uvisheden fylder rigtig meget, og er med til at skabe utryghed.
René beklagede, og har fuld forståelse for frustrationer og den utryghed uvisheden giver, men det er desværre ikke muligt på nuværende tidspunkt at fremlægge en tidsplan i sagen.
Er tegningsmaterialet fra 2020 stadig gældende?
Som udgangspunkt ja, men der kan altid forekomme rettelser og ændringer, så det er stadig med forbehold. Det er desværre ikke muligt at imødekomme beboernes ønsker til indretningen.